Hvem er vi?

Jean Claude med vores elskede Naf Naf
Jean Claude med vores elskede Naf Naf

Vi er fransk-danske Jean Claude og Merete.Vi bor i smukke Himmerland sammen med vores hunde hvoraf 4 er veteraner ( over 8 år) Vi fik vores Shar Pei sidst i tyverne, da vi havde 3 små børn.

Knapt 40 års samliv med Shar Pei placerer os i aldersgruppe 60+. Det er Jeres garanti for indsigt, viden og erfaring med netop denne race. Tiden er vores hundes og vi tilbringer den så godt som altid sammen med hundene og ofte i vores smukke natur i Himmerland - tæt på havet (Jammerbugt), Limfjorden, stranden og heden. Vi er så langt ude på landet at, jeg plejer at sige " her er kragerne for trætte til at vende om - de slår sig ned!"

Vi har i begyndelsen af 2017 besluttet at geare lidt ned - vi forsvinder ikke - overhovedet - men det vil ikke længere være en selvfølgelighed at vi har hvalpe og det vil fremover være et privilegie at komme til at eje en China House hund. Her vil formentlig blive et forårskuld og et sensommer / efterårskuld - såfremt det kan gå op i en højere enhed.